Hövding
Den svenske producent bag den innovative airbag-cykelhjelm, der har fået øgenavnet som "den usynlige hjelm". Hövding er maksimal trafiksikkerhed med stil.... Læs mere
Klik på ‘OK’ for at give os dit samtykke til at bruge cookies til alle disse formål. Du kan også bruge afkrydsningsfelterne for at give samtykke til specifikke formål. Vælg formål og ‘Gem indstillinger’.
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage eller ændre det ved at klikke på linket "Brug af cookies" nederst på siden.
Nogle af de data, der indsamles af denne udbyder, er til personalisering og måling af reklameeffektivitet. Udbyderen kan bruge IP-adresserne til måling og personalisering af annoncer.
Nogle af de data, der indsamles af denne udbyder, er til personalisering og måling af reklameeffektivitet. Udbyderen kan bruge IP-adresserne til måling og personalisering af annoncer.
Den svenske producent bag den innovative airbag-cykelhjelm, der har fået øgenavnet som "den usynlige hjelm". Hövding er maksimal trafiksikkerhed med stil.... Læs mere
Vi har pt. stoppet salget af Hövding cykelhjelme på opfordring fra Sikkerhedsstyrelsen. Ejer du allerede en Hövding hjelm, opfordrer Rådet for sikker trafik fortsat til brug af hjelmen.
Hövding er skaberen bag den innovative "usynlige" airbag cykelhjelm, som har vendt hele cykelverdenen på hovedet. Den svenske producent Hövding tilbyder et stærkt og præcist sortiment, der kredser sig om deres airbag cykelhjelm og cykeltilbehør i form af deres forskellige varianter af covers til Hövding cykelhjelmen.

Ideen til Hövding opstod i 2005 i Sverige, da der blev vedtaget en lov om, at alle under 15 år skal bære en cykelhjelm. Det gav anledning til debat, om kravet også burde udvides til voksne. De to stiftere af Hövding Anna Haupt og Terese Alstin, der i sin tid studerede industrielt design, diskuterede også dette, hvilket førte til idéen om at lave en cykelhjelm som alle vil bære.
De udviklede i forbindelse med deres specialeprojekt den revolutionerende idé, en airbag til cyklister. De satte sig for at skabe en hjelm, som ikke bare er en hjelm, men en airbag cykelhjelm, der bæres omkring halsen som en krave. Projektet fik øjeblikkeligt omtale og i 2006 vandt Hövding en konkurrence der hjælper unge iværksættere. Siden da er Hövding gået fra idé til et godkendt og certificeret produkt, som i dag har opnået stor succes.
Hövding regnes for at være verdens sikreste hoved beskyttelse for cyklister. Ifølge videnskabelige undersøgelser giver den oppustelige cykelhjelm op til otte gange bedre beskyttelse end traditionelle cykelhjelme. Hövding er vokset fra to personer til 40 medarbejdere og har solgt over 150.000 Hövding cykelhjelme i over 15 lande.

Når Hövding er aktiveret, registrerer den cyklistens bevægelser 200 gange pr. sekund. I tilfælde af en ulykke detekteres cyklistens bevægelse og airbag’en vil puste sig op på en tiendedels sekund. Airbag'en vil være fuldt oppustet inden cyklisten rammer jorden. Se med i videoen nedenunder.
Efter mange års test blev Hövding 2.0 den første version, som opnåede det helt rigtige sikkerhedsniveau. I september 2019 blev den nyeste Hövding 3 lanceret, hvor sikkerhedsniveauet er det samme, men med ændringer i udseendet og størrelsen. Læs Lines anmeldelse af Hövding 3.
En af ændringerne ved Hövding 3 er, at den kun findes i én størrelse, men let kan justeres og tilpasses dig. Derudover er kraven gjort smallere og aktiveringsknappen er blevet større. Batteriet er ligeledes blevet endnu bedre og du kan nu køre længere pr. opladning - ifølge Hövding kan der køres 15 aktive cykeltimer på en enkelt opladning.
Som noget nyt har Hövding lavet en app, hvor du blandt andet kan holde øje med batteriet og se hvor langt du har kørt med din Hövding cykelhjelm. Derudover kan du tilføje fem af dine nærmeste kontakter, som vil få besked hvis din airbag uheldigvis skulle poppe under en ulykke. Ved hjælp af en GPS-funktion vil dine kontaktpersoner få din nøjagtige placering, så de kan tilkalde hjælp for dig.

Når du køber en Hövding cykelhjelm, medfølger der et sort cover som kan lynes på. Betrækket er skabt i et vandafvisende materiale som er nemt at holde rent. Hövding har dog sørget for, at du kan personliggøre din hjelm med forskellige covers - så hvis du skulle blive træt af det sorte og enkelte look, kan du med fordel udskifte dit Hövding cover til et i farver, refleks eller uld. Husk at du aldrig må cykle med din Hövding uden cover.

Hos Fri BikeShop kan vi ikke sige det nok gange; en cykelhjelm burde være allemandseje. Hvis uheldet desværre er ude, er cykelhjelmen ofte en vigtig årsag til, at der ikke er for store følger. Hövdingcykelhjelme lever op til alle europæiske sikkerhedskrav, og du kan derfor trygt bære denne på din daglige cykeltur i storbyen, eller når du transporterer dig frem og tilbage fra arbejde.
Er du mere til en klassisk cykelhjelm, så læs vores guide til valg af den rette cykelhjelm fra vores Fri Ekspert. Ønsker du at prøve forskellige cykelhjelme inden du køber? Så besøg en af vores landsdækkende butikker, hvor du kan få personlig vejledning. Køber du online får du 14 dages fuld returret.