Klik på ‘OK’ for at give os dit samtykke til at bruge cookies til alle disse formål. Du kan også bruge afkrydsningsfelterne for at give samtykke til specifikke formål. Vælg formål og ‘Gem indstillinger’.
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage eller ændre det ved at klikke på linket "Brug af cookies" nederst på siden.
Nogle af de data, der indsamles af denne udbyder, er til personalisering og måling af reklameeffektivitet. Udbyderen kan bruge IP-adresserne til måling og personalisering af annoncer.
Nogle af de data, der indsamles af denne udbyder, er til personalisering og måling af reklameeffektivitet. Udbyderen kan bruge IP-adresserne til måling og personalisering af annoncer.
Når man er ny i sadlen, er det nemt at lave fejl, og de fleste af os har lavet dem alle sammen. Her får du en hurtig guide til fem klassiske begynderfejl, du bør undgå, hvis du vil have en god (og lidt mindre pinlig) start på racercyklen.
Når du begynder på racercykling, kan det hele virke lidt overvældende. Der er mange nye begreber, typer af udstyr og uskrevne regler, som man ikke nødvendigvis lige fanger fra starten.
Du støder måske på ord som "FTP", "bibs" og "carbonhjul", og det er ikke sikkert, du ved, hvad det betyder - og det er helt okay. Mange starter med at søge rundt på YouTube, spørge en ven eller bare prøve sig frem. Det er en del af oplevelsen og faktisk også noget af det, der gør det sjovt at være ny.
Det vigtigste at vide er, at der ikke er én rigtig måde at være racercyklist på. Du bestemmer selv, hvor meget du vil nørde, og hvor meget du bare vil nyde turen.
De råd, du finder her, er ikke for at rette på dig. De er bare små tips, som kan gøre dine første ture lidt nemmere og hjælpe dig uden om nogle af de klassiske begynderfejl. Ting, som måske virker ligegyldige, men som alligevel kan spare dig for et skævt smil i cykelklubben eller en kommentar fra baghjul.

Hvis du stopper hurtigt og får kæden op ad læggen, så har du lavet den klassiske "kædetatovering". Det er nok den mest synlige fejl, der afslører, at du er ny i feltet. Du får den, når kæden rammer din læg og efterlader et oliespor. Det sker ofte, hvis du ubevidst kommer for tæt på kranken, når du stiger af.
Heldigvis kan du undgå det med lidt teknik og cykelkontrol. Og vil du undgå en beskidt kæde helt, så tjek vores guide til cykelrengøring i fem simple trin.

Der er én regel, du virkelig bør kende som ny: Lad vær’ med at have underbukser på under dine cykelshorts! Cykelshorts, eller "bibs", er lavet med en indbygget pude og er designet uden sømme de steder, der gnider mod sadlen.
Hvis du tager almindeligt undertøj under, får du højere risiko for gnavesår, slidmærker og ubehag. Kør med “bar røv i bibs”, som man siger i miljøet, og du vil hurtigt forstå hvorfor.

At gå "bunk" betyder at løbe tør for energi - og det er hverken sjovt eller effektivt. Du behøver ikke starte med energigels og avanceret sportsdrik. En banan og en flaske vand er mere end rigeligt.
Og hvis du gerne vil gøre det lidt hyggeligere, kan en tur forbi bageren og en kop kaffe være både god energi og god stemning. Det vigtigste er, at du ikke glemmer at tanke op undervejs.

Det er aldrig sjovt at stå i vejkanten uden værktøj og skulle ringe efter hjælp. Derfor bør du altid have en lille sadeltaske med, når du cykler. I den kan du med fordel have en ekstra slange, dækjern, CO2-patroner og et multitool. På den måde kan du klare de mest almindelige uheld selv og hurtigt komme videre på turen.

Alt for mange kommer aldrig rigtig i gang med at cykle, fordi de tror, det skal være hårdt, hurtigt eller se sejt ud. Men sådan behøver det slet ikke være. Bare det at komme ud og cykle i roligt tempo gør underværker – både for kroppen og for hovedet. Du behøver ikke kunne følge med nogen, og du skal ikke se ud på en bestemt måde. Det vigtigste er, at du nyder det.
Herunder finder du et udvalg af produkter, som kan hjælpe dig godt videre - uanset om du lige er startet med racercykling, eller har været i gang et stykke tid. Vi har samlet det vigtigste udstyr, som gør dine ture både sjovere og mere komfortable.