Klik på ‘OK’ for at give os dit samtykke til at bruge cookies til alle disse formål. Du kan også bruge afkrydsningsfelterne for at give samtykke til specifikke formål. Vælg formål og ‘Gem indstillinger’.
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage eller ændre det ved at klikke på linket "Brug af cookies" nederst på siden.
Nogle af de data, der indsamles af denne udbyder, skal bruges til personalisering og måling af reklameeffektivitet.
Nogle af de data, der indsamles af denne udbyder, skal bruges til personalisering og måling af reklameeffektivitet.
Sikkerheden bør være i top, når du begiver dig ud på din cykel, og det er derfor helt essentielt at have en cykelhjelm. Der er dog mange ting, der skal overvejes, når man leder efter den rette cykelhjelm.
Hos Fri BikeShop mener vi, at cykelhjelmen er det vigtigste udstyr, når du skal ud at cykle, om det er som transport, performance eller noget helt tredje, er det afgørende, at du finder den rette cykelhjelm, der passer præcist til dig og dine behov. Vi vil her gå igennem alt det, der er værd at overveje, når du skal træffe beslutningen om din nye cykelhjelm.

Når det kommer til valget af en cykelhjelm, er der mange muligheder på markedet, og det kan være en svær beslutning omkring, hvilken cykelhjelm du skal vælge. Det vigtigste er dog, at der findes en cykelhjelm til alle. Hos os tilbyder vi også prismatch på alle hjelme og beklædning, så du altid kan finde en cykelhjelm til en god pris!
Hvis du ønsker at bevare din frisure, selv når vinden er voldsom under cykelturen, kan du for eksempel vælge en cykelhjelm, der er designet til at passe særligt godt på din frisure. Her finder du bl.a. den populære ABUS Urban-I 3.0, som udover ikke at ødelægge din frisure, også har andre lækre funktioner som LED-baglygte.
Er du mere til den klassiske cykelhjelm, men har opsat hår, så kan du bl.a. finde et udvalg af cykelhjelme, hvor du kan benytte nakkejusteringen for at få plads til fx din hestehale eller andre opsætninger.

Vejret er utrolig skiftende i Danmark, og derfor kan det være utrolig belejligt på de kolde vintermorgener, at der er integreret ørevarmer. Er du typen der har det meget varmt, når du endelig kommer frem til fx arbejde eller uddannelse, så kan det være, at du skal gå efter en cykel med flere lufthuller, for at opnå optimal udluftning under cykelturen.
Er du en af de hurtige på elcykel, så er det utrolig vigtigt, at du går efter en cykelhjelm med fokus på kørsel på elcykel. Det er det af den grund, at det ofte kan gå ekstra stærkt på elcykel, hvorfor et styr også ofte vil være af voldsommere grad end på en almen cykel.
Skal du ud at cykle offroad på eksempelvis mountainbike, så skal du gå efter en cykelhjelm med visir for at beskytte dig mod vind og vejr. Det kan hurtigt blive utroligt mudret på en offroad tur, specielt når hastigheden er høj og vejret er vådt, som det ofte kan blive, når du fx kører MTB.

Går du efter en ekstra stor sikkerhed, så er MIPS cykelhjelme vejen frem. MIPS arbejder ud fra en revolutionerende teknologi, der giver ekstra beskyttelse mod vinklede slag, og samtidig nedsætter risikoen for at få hjernerystelse. MIPS er derfor også optimal til fx BMX, MTB, skateboard og rulleskøjter.
Går du blot efter en standart sikkerhed, men vil alligevel være mere sikker end standart, så er det helt ideelt at gå efter en cykelhjelm med lys, hvor det er muligt at købe cykelhjelme med integreret lygte På den måde sikrer du dig at blive set i trafikken i de mørkere måneder eller de sene aftener.
Måske vidste du det ikke, men der findes forskellige lukkesystemer til cykelhjelme bl.a. klikspænde, magnetspænde og lynlås. Det kan specielt være gavnligt for cykelhjelme til børn eller cykelhjelm til baby, da det kan være svært for børn at bruge klikspænde. Vi kender nok alle den smerte, når man fik hagen i klemme i cykelhjelmens spænde, av!

Når du har fundet den cykelhjelm, som passer til dig og dine behov, så er det vigtigt at teste, at cykelhjelmen sidder som den skal, hvilket vi viser dig i denne guide, som du kan se her. Det kan gøres ved forskellige trin, som sikrer dig den optimale beskyttelse- og sikkerhed i trafikken.
Men hvorfor skal man overhoved bruge cykelhjelm, når det ikke er lovpligtigt i Danmark? Det er der mange gode grunde til. Den vigtigste er dog, ikke overraskende, sikkerhed i trafikken, og at det mindsker alvorlige hoved skader med op til 70%. En cykelhjelm er designet til at beskytte dit hoved i tilfælde af en ulykke. Ved at bære en hjelm reducerer du risikoen for alvorlige hoved skader eller endda livstruende situationer i tilfælde af et sammenstød, hvor hovedet kan blive ramt af fx asfalten eller en bil. Ulykker kan ske selv for erfarne cyklister, da det er umuligt at kontrollere andre trafikanter eller uforudsete omstændigheder. Ved at bære en hjelm er du bedre forberedt på uventede situationer og kan mindske skaderne, hvis ulykken skulle ske. Når du bærer cykelhjelm, sender du også et positivt eksempel til andre cyklister, især børn og unge. Det kan motivere dem til at tage sikkerhed alvorligt og bruge en hjelmen selv.
Selvom en cykelhjelm ikke kan garantere fuldstændig beskyttelse i enhver situation, er det en utrolig værdifuld sikkerhed, der kan reducere risikoen for alvorlige hoved skader betydeligt. Det er altid bedre at være på den sikre side og bære en hjelm, når du cykler.
En cykelhjelm holder desværre ikke evigt, og du har nok hørt, at du bør udskifte din cykelhjelm, hvis den har været udsat for et hårdt stød, men det er faktisk ikke den eneste grund til, at du skal udskifte din cykelhjelm. Da det oftest ikke kan ses, at cykelhjelmen har skader, så bør du, som tommelfingerregel, udskifte din cykelhjelm hvert 5. år, for at sikre, at den beskytter dig bedst muligt.
Rådet for Sikker Trafik har siden 2004 talt, hvor mange, der benytter sig af cykelhjelme. Brugen er eksponentielt stigende, og i 2021 brugte 80% af cyklende skolebørn cykelhjelm, hvor 48% af voksne i byerne i gennemsnit brugte cykelhjelm.
Find din nye cykelhjelm enten her på Fribikeshop.dk eller hos din lokale Fri BikeShop, hvor du også kan komme ned og prøve den fysisk. Fandt du ikke, hvad du søgte efter, så husk, at du altid kan kontakte os her på hjemmesiden og ellers står vores fagmænd klar til at vejlede dig i de fysiske Fri BikeShop butikker. Derudover kan du hos fribikeshop.dk finde en masse cykelhjelm test, hvor vi har testet forskellige cykelhjelme.