Det svære valg: Racercykel, Gravel eller Mountainbike?

Kendetegn - gravelcykel

Geometri:
Gravelcyklen er lidt af en schweizerkniv. Den låner fart og siddestilling fra raceren, men tilføjer komfort og plads til større dæk. Med sit gedebukkestyr og mulighed for tasker og udstyr er den klar til alt fra pendling til eventyr på grusveje.

Vægt:
En gravelcykel er oftest tungere end en racercykel, da dækkene er bredere og stellet konstrueret på en lidt anden måde. Typisk 9–12 kilo. Igen kan carbon spare lidt vægt, men det er ikke afgørende for at finde en god grusged - særligt som nybegynder.

Hjulstørrelse og dæk:
Hjulene er samme størrelse som på en racercykel, men dækkene er bredere og har mønster. Smalle (ca. 35 mm) er hurtige på asfalt og hårdt grus, brede (op til 45 mm) giver komfort og kontrol i mudder, sten og sand. Jo bredere dæk, desto nemmere er det at styre, når sporet bliver ujævnt.
Tubeless - altså dæk uden slange - er nok også en term, du vil møde tit, når du kigger på dæk og hjul til din gravelcykel. Her sørger en væske indeni for at lappe små punkteringer, og du kan køre med lavere tryk uden at være bekymret for "pinchflats". Vil du gerne køre tubeless, kræver det blot, at dine hjul og dæk er forberedt til tubeless, ligesom du kan finde tubeless ventiler, og så er du ellers godt kørende.

Terræn:
Vi har næsten sagt det. GRUS er elementet, hvor gravelcyklen virkelig performer, men en gravelcykel er multitalentet og passer til mange typer af terræn og underlag. Den ruller fint på asfalt, tager en tur på grusstier og klarer en smule mudder. Derfor er den også genial til pendling med lidt ekstra fleksibilitet på ruten.

Konkurrencer og løb:
Gravelcykling er en rigtig adventuresport, hvor det mest af alt bare handler om at komme ud på grusstierne og opleve naturen langt væk fra trafikkens støj. Det er ikke lige så teknisk som mountainbike med stejle nedkørsler og forhindringer, men omvendt er det heller ikke bare asfalt og så afsted. Løbene har oftest distancer, der minder om dem, man finder til landevejsløb – bare på grus, skovstier med videre.

Kendetegn - mountainbike

Geometri:
Spænding og action er for mange det, de er vilde med, når det kommer til mountainbike. Forgaflen er altid med affjedring, og på dyrere modeller får du også bagdæmper, hvilket er forskellen på det, der hedder en hardtail mountainbike og en full suspension mountainbike. Læs mere om dette her. Kvinde- og herrestel findes, men forskellen er minimal – mange kvinder kører fint på herrestel. Uanset hvad anbefaler vi altid en prøvetur, så du finder den MTB, der passer bedst til dig.

Vægt:
Med brede dæk og ekstra udstyr vejer MTB som regel mere end racer og gravel. Typisk 12–15 kilo, medmindre du køber dig ind i den lette (og dyre) ende.

Hjulstørrelse og dæk:
Så går vi et nøk op i bredden på dækkene. På en mountainbike findes der flere hjulstørrelser, men overordnet set snakker man altid om 27,5” og 29”. De små hjul er nemme at manøvrere på tekniske spor, mens de store ruller lettere hen over huller og giver højere fart – men lidt mindre kontrol. Valget handler om terræn og præference.
Dækbredden ligger typisk mellem 2,2 og 2,7 tommer. Bredere dæk giver mere greb og komfort, især ved lavere dæktryk. Dækmønstret spiller også en kæmpe rolle for, hvor godt du står fast. Ønsker du mere information om, hvilket hjulstørrelse, der er dig, kan du med fordel læse vores udvidede guide til valg at MTB-hjulstørrelser eller rådføre dig med din lokale Fri BikeShop-forhandler.

Terræn:
Du har måske fanget det. Skoven, mudder og mere varieret terræn er der, hvor mountainbiken er bedst… og sjovest! Den kan dog også bruges til pendling – især når vejret er vådt og glat, for de brede dæk giver ekstra kontrol.

Konkurrencer og løb:
Mountainbike er teknisk krævende og sjældent for dem, som ikke kan lide mudder. Du bliver beskidt, og det er en del af charmen. Løbene varierer fra korte og eksplosive (45–60 km, ca. 90 min.) til maraton-distancer på over 80 km og flere timers kørsel. MTB-disciplinen har altså både noget til dem, der godt kan lide korte mere eksplosive cykelløb, men også til dem dem der godt kan lide de mere udholdenhedsprægede løbsdistancer.

Racercykling

Racercykling handler om optimering af fart, og derfor skal tøjet og hjelmen matche det. Det vil sige stramtsiddende tøj, der mindsker vindmodstanden, nemt transporterer sveden væk samtidig med at det er så aerodynamisk som muligt. Ligeledes er hjelmen optimeret efter at mindske luftmodstand og skabe ventilation gennem designet og vinklerne på hjelmen blandt andet med mange lufthuller eller helt glat uden lufthuller, da der er forskel på at køre op ad et bjerg eller på flad vej.

Kraftoverførsel er også en faktor i racercykling, så cykelskoen er stivere og ikke lavet til at gå i. Den skal bare fungere som en stor platform til at få power i pedalerne, som stort set altid vil være klikpedaler. Er du helt grøn i det, kan det være fordelagtigt at begynde med almindelige pedaler, indtil gear, bremser og det sidder i skabet, så der er en ting mindre at tænke på. Øvelse gør mester!

Gravel

Som den hybridcykel den er, er der heller ikke noget bestemt tøj, der er mere gængs end andet. Tøjvalget er op til den enkelte. Om det er stramtsiddende, løst eller noget helt andet er lige meget - whatever works for you er det bedste.

Det gør sig også gældende for hjelme og sko. Der er ingen regler, så du hopper bare i det, du befinder dig bedst i eller måske allerede har i forvejen, selvom der begynder at være mere og mere specialdesignet udstyr til gravelcykling. Til gengæld er der ved gravel gjort mere plads til at have opbevaring med på cyklen. Bikepacking er en ting og super populært, hvor man benytter sig af specielle tasker til at montere på cyklen, så man kan have mere bagage og gear med.

Mountainbike

Inde i skoven er aerodynamik ikke så vigtigt, men derimod bevægelsesfrihed. Derfor ser man ofte løsere siddende tøj, der er nemt at bevæge sig i, når du cykler mountainbike. Hjelmene er også designet på en lidt anden måde, da de har større skygger, så man er beskyttet med nedfald fra oven.

Skoene er også lidt anderledes, da de ikke er ligeså stive og skal bruges til at gå med samt klare mudret underlag. Det gør også, at det ikke kun er kliksko, der bruges, men flere vælger også at bruge 'flats' pedaler, som det hedder, der minder mere om en almindelig pedal bare med bedre greb.