Klik på ‘OK’ for at give os dit samtykke til at bruge cookies til alle disse formål. Du kan også bruge afkrydsningsfelterne for at give samtykke til specifikke formål. Vælg formål og ‘Gem indstillinger’.
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage eller ændre det ved at klikke på linket "Brug af cookies" nederst på siden.
Nogle af de data, der indsamles af denne udbyder, er til personalisering og måling af reklameeffektivitet. Udbyderen kan bruge IP-adresserne til måling og personalisering af annoncer.
Nogle af de data, der indsamles af denne udbyder, er til personalisering og måling af reklameeffektivitet. Udbyderen kan bruge IP-adresserne til måling og personalisering af annoncer.
En ulykke skulle ikke stoppe Michael Dvinge i at forfølge sin passion for cykling.
For seks år siden, på en morgencykeltur, blev jeg ramt af en bil i høj fart, og i dag er jeg hjerneskadet og fuldtidskørestolsbruger. Siden da har jeg kæmpet hver eneste dag med intens genoptræning. Det har været nogle utroligt hårde år med mange op- og nedture og frustrationer. Ulykken betød blandt andet betydet, at jeg måtte lægge racercyklen på hylden. Men med masser af genoptræning har jeg kæmpet mig tilbage på cyklen, og i dag er den tohjulede racercykel blevet til en trehjulet specialcykel, der giver mig mulighed for at fortsætte med at dyrke min store passion.
Men at være cykelrytter med et handicap kommer med en del udfordringer. Det er ikke længere muligt for mig at være med i en almindelige cykelklub, og jeg savner følelsen af fællesskab både i klubben, men også uden for klubben. Jeg savner at træne op til løb, at sætte mål og adrenalinsuset ved at opnå dem.

Derfor er jeg nødt til at lave mit eget cykelløb - Tour de Jylland. En cirka 500 kilometer lang tur, som undervejs kommer igennem flere større byer og samlet fra Flensborg til Skagen på otte dage. Og som foregår, mens jeg skriver dette.
Selvom jeg nu er handicappet, må det ikke stå i vejen for min passion. Jeg vil vise, at selvom jeg står over for flere udfordringer end andre, kan jeg stadig opnå fantastiske resultater.

Tour de Jylland, handler ikke kun om cykling. Det handler om at overkomme sine udfordringer. Ikke kun i hverdagen, hvor de som handicappet hurtigt kan komme til at fylde meget, men at turde udfordre sine udfordringer. I første omgang var tourens mål primært dette - at bevise over for mig selv, at jeg stadig kan presse mig selv på cyklen.
Da jeg nævnte dette for venner og bekendte fandt jeg hurtigt en stor opbakning - blandt andet i Pamm, der med sin datter gerne ville være en del af projektet. Målet var simpelt - at cykle til Skagen. Men eftersom projektet formede sig, kom det også til at handle om muligheden for, at vi sammen kunne inspirere andre med handicap til at turde udfordre sig selv og opleve glæden ved dette fælleskab. Da vi først begyndte at få gavmilde donationer, åbnede det muligheden for at udvide dette fællesskab.
Lige nu ved vi faktisk ikke, om projektet lykkedes - altså om vi overhoved kan cykle så langt. Vi tror og håber, og det er dette håb, vi gerne vil dele med andre, for jo mere vi gør det, jo mere realistisk bliver målet også. I år håber vi således på at komme glade og trætte til Skagen, lære en masse om os selv og dem der kommer med på touren.
I fremtiden håber vi på at kunne inspirere andre med et handicap til at blive en del af vores lille fællesskab, og måske endda gøre Tour de Jylland til noget der samler folk hvert år.


Som lidt kontekst er det virkeligt rigtigt at ens mentale eller fysiske udfordringer hurtigt fylder meget for en selv og andre i hverdagen, og man kan nemt komme til at tænke, at man fylder for meget og begrænser andre. Det er en delvis sandhed, men det bør ikke forhindre en i at udleve sine drømme bryde med hverdagen og vise sig selv og andre, at man godt kan.
På grund af min fortid som cykelrytter og min ulykke, der også skete som cykelrytter, er det kun naturligt at det er her, jeg skal finde tilbage til eventyrlysten. Jeg håber også, at det kan blive et springbræt for andre uanset deres fortid til at bryde hverdagens mønster og udfordre sig selv. Hvis det kan lede til en form for fællesskab, ville det kun være fantastisk.


Dag 1 - 26. August: Flensborg-Haderslev. https://maps.app.goo.gl/JTRGaXvsJNUkzycv7
Dag 2 - 27. August: Haderslev-Vejle. https://maps.app.goo.gl/PbHoQMmHEq5m7A1T8
Dag 3 - 28. August: Vejle-Funder. https://maps.app.goo.gl/jNjhVWapRPGyMu1e6
Dag 4 - 29. August: Funder-Viborg. https://maps.app.goo.gl/4RogrcS77KYT7QZX7
Dag 5 - 30. August: Viborg-Skørping. https://maps.app.goo.gl/XmXEFcRuxYotQsNo6
Dag 6 - 31. August: Skørping-Vodskov. https://maps.app.goo.gl/s68KTgiy1ifWEzzh6