Klik på ‘OK’ for at give os dit samtykke til at bruge cookies til alle disse formål. Du kan også bruge afkrydsningsfelterne for at give samtykke til specifikke formål. Vælg formål og ‘Gem indstillinger’.
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage eller ændre det ved at klikke på linket "Brug af cookies" nederst på siden.
Nogle af de data, der indsamles af denne udbyder, er til personalisering og måling af reklameeffektivitet. Udbyderen kan bruge IP-adresserne til måling og personalisering af annoncer.
Nogle af de data, der indsamles af denne udbyder, er til personalisering og måling af reklameeffektivitet. Udbyderen kan bruge IP-adresserne til måling og personalisering af annoncer.
"Robin elsker sin nye cykelhjelm. Han vil hellere end gerne have den på - han beder faktisk selv om at få den på, når han skal ud og cykle det. Det er så fedt, at han føler sig tilpas i den."

Vores Fri-villig testere Maibritt og sønnen Robin, har i en periode på 2 uger testet ABUS Smiley 2.1 MIPS cykelhjelmen. Her kan du se og læse hendes vurdering af dem.

Jeg hedder Maibritt og er 35 år. Til daglig driver kæresten og jeg vores landbrug med 220 malkekvæg. Derudover ejer jeg 6 skønne heste og 4 border-collier. Så der er altid gang i den hjemme hos os.
Vi har Robin på 3 år, som gerne ville teste cykelhjelmen her. Han er en rigtig dreng - stort set aldrig ren andet end til sengetid - og med masser af krudt og ballade i.
Vi elsker alle 3 at være aktive på den ene eller den anden måde, men en hyggestund på sofaen med en god tegnefilm er heller ikke af vejen, det sker dog sjældent.
Cykelhjelmen ankom i en super fin og indbydende kasse, og den var nem at åbne for Robin på 3 år som skal teste hjelmen. Ved udpakning kiggede vi hjelmen igennem.
Cykelhjelmen er skabt i en flot blå farve med orange rem, samt en god polstring, også i orange. Friske farver til en dreng. Der er rigtig god udluftning hele vejen rundt på hjelmen. Der er tænkt over farvekombination, detaljer, hjelmens facon og hvordan den skal sidde på hovedet.

ABUS Smiley 2.1 MIPS er en børnecykelhjelm af høj kvalitet og sikkerhed. Hjelmen er udstyret med behagelige stropper, klassisk klikspænde med beskyttelsespude og skruejustering i nakken som giver øget komfort og sikkerhed. Med de 8 luftkanaler med fluenet, er dit barn også sikret en god ventilation uden at at få insekter i håret.
På denne hjelm er der integreret MIPS, som giver dit barn en endnu bedre beskyttelse - det skyldes den bevægelige inderskal, der forskydes uafhængigt af yderskallen, som øger sikkerheden ved roterende stød. Som en ekstra detalje, er der i nakkespændet integreret et LED lys, som gør cykelhjelmen til det oplagte valg til de mindste i trafikken.
Ved afprøvelse af hjelmen var vi rigtig spændt på hvordan den ville sidde. Til stor overraskelse sidder hjelmen virkelig godt. Der er god støtte i nakken så hjelmen ikke vipper bagover, som man kan opleve ved andre hjelme. Den lille justeringsknap i nakken er moderen fan af. Den gør det nemt at tilpasse hjelmen, samt der er mulighed for at vokse i den.
Robin kan også selv tilpasse hjelmen, hvis den er strammet for meget eller for lidt. Det er kun ham, som kan mærke om det er for lidt eller for meget. Hageremmen er behageligt placeret, og nem at justere. Den fine detalje der holder på selve remmen, sørger for at remmen ikke kan løsne sig af sig selv.



En anden detalje som er virkelig, virkelig fin, er at drejeknappen i nakken har integreret en rød blinkende lygte. Når man går meget op i sikkerhed, som vi gør herhjemme, er det en virkelig god detalje at påføre en hjelm. Justering ved ørerne er også nem at gå til. Endelig et design som der ikke tager lang tid at justere ved at hive og trække.
Robin er ikke super glad for at have noget på, som der rør ved hans hals. Derfor var det meget spændende at skulle teste en cykelhjelm - for hvad nu hvis han fik opkastfølelsen af den, og ikke ville bruge den. Designet på remmene gør, at de ikke går ind og rør halsen. De er lavet i et V-form, som også gør hjelmen meget stabil, og ikke giver vippe-effekten - hvis det giver mening.
Den roterende inderskal (MIPS) er genial, og det gør, at hjelmen sidder ekstra godt fast på hovedet. Jeg har selv prøvet hjelmen (så lille et hoved har jeg), for at få en fornemmelse af hvad det kan gøre.
Jeg tænker at MIPS er med til at hjelmen ved styrt, ikke kan flyve tilbage, til siden, eller andet og sætte sig helt skæv - men bliver på plads og beskytter bedst muligt hele vejen rundt. Det er noget, som jeg rigtig godt kunne tænke mig i min og knægtens ridehjelm.
Læs mere om det sikre MIPS system lige her.



Samlet vurdering:
Robin elsker sin nye cykelhjelm. Han vil hellere end gerne have den på - han beder faktisk selv om at få den på, når han skal ud og cykle det. Det er så fedt, at han føler sig tilpas i den. Sikkerheden er enorm vigtig for os. Vi bor på en gård, så der er langt rundt og her er det godt med en cykel.
Derudover har vi heste, og det bliver til en ridetur i ny og næ. Derfor skal hjelmen skal også være på i stalden ved alm. omgang med hestene. Og da der ikke er særlig meget på markedet til drenge er denne hjelm helt oplagt, også pga. den gode pasform den har. Alt i alt en lækker, flot og stabil cykelhjelm, hvor der er tænkt over hver enkelt detalje hele vejen rundt.
Se udvalget her: